Himmelbjergegnens har altid været tæt forbundet med naturen i alle vores gøremål. Det er en del af skolens DNA og indskrevet i vores værdigrundlag.

Uddrag fra vores værdigrundlag:

“Skolen vIl Igennem opholdet gIve eleverne større forståelse for naturen og forståelse for, at man selv er en del af denne…”

Denne forpligtelse på naturen har gjort, at vi i takt med udviklingen selvfølgelig arbejder mere og mere med både klima, natur og bæredygtighed.

BÆREDYGTIGHED – VORES MÅLSÆTNINGER

  • Alle elever lærer om sporløs færden i obligatorisk friluftsliv
  • Vores fælles skoletur er i Danmark (Thy Nationalpark)
  • Vores køkken arbejder med klimabevidsthed, madspild, økologi mv
  • Vores drift er så bæredygtig som økonomisk muligt

Uddrag fra formålsparagraf om efterskolens formål:

“…gennem et aktIvt frIluftslIv at bIbrInge eleverne en forståelse for den danske naturs egenart og de mulIgheder, den gIver I rekreatIvt øjemed”

SÅDAN ARBEJDER VI KONKRET MED BÆREDYGTIGHED

Køkken

Køkkenet har i de seneste år ligeledes udviklet sig i en mere bæredygtig retning, hvor fokus er på at øge mængden af grønt og bælgfrugter i maden, mindske indkøb af okse- og lammekød og overvejende at købe dansk frugt og grønt i sæson. De valg køkkenet træffer er en balance mellem klima, biodiversitet og bronzemærket i økologi, hvor 30-60 % er fra økologiske råvarer.

Køkkenet har altid haft stor fokus på at reducere madspild, der følger en daglig bespisning på 150 personer. Det tænkes ind i menuplanlægningen, hvor fx gårsdagens brød kan blive omdannet til croutoner, og hvor eleverne opfordres til at tage to gange i stedet for at tage én stor portion. Madaffald, der bliver fra produktionen og tallerkenspild, bliver genanvendt til biogas, således at den indgår i en naturlig og bæredygtig cyklus.

Ud fra et klimaperspektiv handler køkkenet lokalt og efter sæson så vidt som muligt, som fx danske agurker frem for billigere hollandske, inden for køkkenets økonomiske rammer. Kødforbruget nedsættes ved bl.a. at substituere med grønt og bælgfrugter for både at imødekomme elevernes smag for kød og mindske CO2 udledningen pr. elev. Derudover bruges der hovedsageligt grisekød, fjerkræ og fisk, der har en markant mindre CO2-udledning sammenlignet med okse- og lammekød. Køkkenet laver bl.a. nogle særdeles gode frikadeller med 20 % hvide bønner og 60 % kød.

Med de mængder af mad køkkenet håndterer dagligt, påtager vi os et bæredygtigt ansvar og samtidig respekterer vi den mad, eleverne kommer fra og bygger videre på den med køkkenets retning.

Køkkenet serverer 1-2 gange ugentligt et helt grønt måltid til enten frokost eller aftensmad. Ofte i velkendte retter som fx tomatsuppe (kogt på linser som protein frem for kød) med suppehorn og brød til, eller favoritter som bl.a. pizza og burger med brug af bælgfrugter og/eller vegetariske køderstatninger som fx PlantMate.

Vi varierer i høj grad i de plante- og animalske proteiner eleverne får, for at sikre at eleverne får den anbefalede makronæringsstofsammensætning for deres aldersgruppe.

BIodIversItet og drIft af vores arealer

Knøsgården består af ca. 45 ha. skov, natur- og markarealer. Arealernes sammensætning af store skovområder og lysåbne arealer i stærkt kuperet terræn, gør det attraktivt, som ramme for skolens linjefag; islandsheste, mountainbike, o-løb, outdoor og adventure. Understøttet af en veludbygget infrastruktur af stier, lejrpladser og MTB-spor af høj kvalitet er området også attraktivt for en stor brugergruppe udefra.

Ejendommen rummer en betydelig biodiversitet. Det kuperede mosaiklandskab med skov, enge og overdrev, hvor jorden de fleste steder er meget næringsfattig, giver mulighed for levesteder for en lang række arter.

Set i forhold til traditionel landbrugs- og skovdrift, har driften på Knøsgården, været meget ekstensiv siden skolen erhvervede arealerne i 1992. Der anvendes ikke sprøjtemidler eller gødning på arealerne og der er flere områder i skovene, som i praksis har ligget urørt længe. Bl.a. findes et større løvskovs-område neden for Knøsen, hvor der ikke har været forstlig drift siden 1960érne. Dette er en del af Natura 2000-område nr. 57 og dermed særligt beskyttet natur.

Den ekstensive drift betyder, at skovene indeholder en stor andel af døde træer til gavn for hulrugende fugle, insekter og svampe knyttet til dødt. På de lysåbne sandede bakker og de fugtige lavtliggende arealer, findes et stort antal planter og insekter knyttet til overdrev og eng. En betydelig del af de lysåbne arealer er udpeget som §3-beskyttet overdrev eller eng.

Markerne ligger hen som permanent græsning og omlægges ikke. Det betyder, at der skabes rum til en rig flora og insektfauna på markerne. Fugle og insekter har derudover stor gavn af tilgangen til hestepærer på markerne året rundt.

I driften er der fokus på at bevare marker, eng og overdrev som lysåbne arealer, og her spiller hestene den vigtigste rolle. Brakpudsning af arealerne er de sidste par år skåret ned til et minimum og i stedet erstattet af afgræsning med heste, til stor gavn for biodiversiteten.

Driften i skovene er ekstensiv med et minimum af kørsel med skovningsmaskiner. Desuden er målet at konvertere nåletræsarealer til arealer med løvskov.

Skolen har i 2021 overtaget en ny landbrugsejendom på ca. 15 hektar i forbindelse med opførelsen af et nyt rideanlæg. På ejendommens landbrugsarealer har der gennem flere år været en intensiv juletræsproduktion med en stor anvendelse af sprøjtemidler og kunstgødning.

Skolen har erhvervet 3,5 hektar af de 15 hektar. Her er juletræsproduktionen nedlagt og der er udsået græs med henblik på permanente græsarealer til skolens hestehold. Der vil fremover ikke anvendes sprøjtemidler og kunstgødning på arealerne.

Skolen overtager de resterende 11,5 hektar i 2027, hvor resten af juletræsproduktionen nedlægges og arealerne vil fremover blive udlagt til permanent græsning. Derudover vil der blive arbejdet med biodiversitetsfremmende tiltag bl.a. levende hegn, etablering af søer mv.

Ved skolens sportsplads og på skråninger rundt på skolens nærområde får græs og blomster lov at gro uden at blive slået i den sædvanlige græsslåning. Disse arealer slås en gang om året i det tidlige forår, og alt græs- og urteopvækst rives sammen og fjernes.

I de kommende år planlægger skolen i højere grad at arbejde med biodiversitets-fremmende tiltag, og gøre skolens nære arealer vild med vilje.

Andre områder

Vi har reduceret vores vandforbrug markant de seneste år ved at skifte gamle brusehoveder ud med vandbesparende modeller. Derved har vi flere steder reduceret vandforbruget med op til 70%.

Ligeledes er der spareluftfiltre i vandhaner.

Vi er i en proces, hvor vi skifter gamle lamper ud til LED lyskilder.

Overalt (hvor meningsfuldt) på skolen har vi monteret sensorer og timere.

Ovenstående tiltag resulterer i, at vi i perioden 1. januar 2022 til 17. september 2022 har brugt 109.007 kWh. I samme periode i 2023 har vi brugt 101.443 kWh. En reducering på små 7%. Hver uge hænges det aktuelle forbrug op sammenlignet med forrige år – uge for uge – så eleverne kan følge deres samlede forbrug.

På HNIE har vi udskiftet vores papirhåndklæder med klude i genbrugstekstil. På håndtørrings-området har vi således reduceret vores CO2 udslip med ca. 30%. Før brugte vi godt 1,1 ton papirark til at tørre vores hænder. I dag er dispenserne til klude, sæbe, sprit og toiletpapir lavet i 100% genbrugsplast og kludene til håndtørring er fremstillet af gamle t-shirts og lignende.

Vi benytter rengøringsmidler med svanemærket og har skåret ind til benet, så vi kun har de absolut mest nødvendige rengøringsmidler.

På HNIE fyrer vi med ca. 130 ton flis årligt fra en lokal leverandør for at levere varme og varmt vand til eleverne. Det er naturligvis ikke en optimal bæredygtig løsning. Vi har undersøgt prisen for at skifte til varmepumper, men dette er desværre ikke en økonomisk mulighed for os pt. Men på sigt er det en anden retning end træflis, vi skal stræbe imod.

Skolen købte i 2021 naboejendommen med tilhørende driftsbygninger og jorde. Driftsbygningerne bestod af en stor svinefarm, med tilhørende udbygninger og gyllebeholdere.

Disse bygninger blev revet ned, og betonen knust på stedet og anvendt som fyld på pladsen. I alt er der genanvendt 3.400 tons materiale, og det har betydet, at der kun er tilkørt og anvendt få fyldmaterialer ude fra. Det har resulteret i en stor ressource- og CO2 besparelse, i forholdt til at skulle tilkøre materialer udefra.

I forbindelse med opførslen af rideanlægget, er der etableret en 22m3 regnvandsopsamlingstank, så der kan anvendes regnvand til vanding af baner og andre steder, der ikke kræver rent drikkevand. Derudover er der etableret 4 store drikkesteder til opsamling af drikkevand, som hestene kan drikke af som supplement til stedets vandforsyning. Disse tiltag vil give en betydelig vandbesparelse.

Vi sørger for at det er muligt for eleverne at tage offentlig transport til og fra skolen, ved at indsætte en ekstra bus, søndag aften, når eleverne ankommer med tog til Ry.

Vi vil gerne at lærerne laver samkørsel og så vidt muligt bruger offentlig transport til og fra kurser, møder m.m.

Elevernes ture foregår altid ved landjorden. Dvs. ingen flyrejser på Himmelbjergegnens.

Vi inddrager elever i vores arbejde med bæredygtighed på mange planer. Vi italesætter først og fremmest vores tiltag – og hvorfor vi træffer de valg, som vi tager – og ikke tager.
Dette gøres løbende, men også i medborgerskabstimerne og på særlige bæredygtighedsdage, som vi afholder et par gange om året. Fokus skifter fra år til år, i de seneste år har fokus primært været på tøj, tøjforbrug og repair.

Desuden forsøger vi helt at undgå engangsvarer, fx opfordrer vi til at medbringe egne krus til bål-kakao mm. På værelsesrokadedagen udlåner vi Ikea-poser, i stedet for at give plastiksække, og vi laver en større affaldssortering med eleverne på denne dag. Generelt forsøger vi at undgå engangsemballage osv. Skolen sørger også for, at eleverne får pantet deres dåser via forskellige gode systemer, der understøtter pantindsamling og samtidig motiverer eleverne.

Vores friluftsliv inkluderer læren om sporløs færden og inkluderer også de spor, som man ikke kan se, såsom CO2 fra forskellige transportformer.

Skolen har et bæredygtighedsudvalg som arbejder med ovenstående, så vi arbejder os i en mere bæredygtig retning

Skolen arbejder pt. på et CO2 regnskab, så vi kan se, hvor stort vores aftryk er pr. elev.

Al vores strøm kommer fra vIndenergI

Og vi har investeret i en reduktion af verdens CO2-udledning. Klik på banneret for at læse mere.