Området omkring Himmelbjergegnens byder på nogle af Danmarks mest spændende og varierede terræner til løb. På linjen er der både plads til nybegynderen, der vil prøve sig selv af, og den erfarne løber, der vil lære mere i vores formidable omgivelser. Udfordringerne vil tage udgangspunkt i dit niveau og dine mål. Løbelinjen har kort sagt plads til alle, der har lyst til at bevæge sig.

Der vil være fokus på løbeglæde, teknik, fysisk træning og naturoplevelser, så du både kan udvikle dig som løber og få oplevelsen af den fantastiske natur omkring Himmelbjerget. Du kan træne mod en bestemt præstation eller et løb – eller blot blive en stærkere og bedre løber.

Vælger du løbelinjen, får du mulighed for at træne trail, landevej og teknisk løb i varieret og fysisk krævende terræn 1-3 gange om ugen. Derudover får du sparring om træningsformer, træningsplanlægning og mulighed for at prøve kræfter med andre former for motion og multisport som duathlon, triathlon og biathlon.

Vi deltager desuden i en række løb gennem året, så du kan komme ud og prøve teknikken af.

Vi planlægger også et par løb om året, hvor du kan løbe eller prøve kræfter med rollen som arrangør.

Uanset om du drømmer om din første 10 km, halvmaraton, et af områdets vilde trailløb, en triathlon eller en ny personlig rekord, så får du fællesskab, udfordringer og masser af fantastiske oplevelser.

LØB

“Løb er vilje i bevægelse.”

Jeppe Ruud, Løb