Ture

Bliv elev

Klik her!

Ture

Lejrtur efterskole

Introtur

Introturen er en 3-dages tur, hvor man sammen med sin egen og en anden kontaktgruppe og 2 lærere drager ud i naturen. Dette kan fx foregå til fods, til vands i kano eller på cykel.

3-døgns tur

Som en del af friluftsundervisningen tager alle elever på en 3-døgnstur (2 overnatninger) i skolens lokalområde. Eleverne inddeles i grupper á 6, som hver især skal medbringe alt relevant udstyr. Overnatningspladserne er givet, men eleverne skal selv stå for vejvalg, mad, lejrslagning osv. Grupperne er tilknyttet en lærer, som er med på turen.

3 døgns tur efterskole

 Thytur

Som afslutning på friluftsliv tager alle elever og 4 lærere på en 5-dages vandretur i Thy’s enestående natur. Turen går fra Lodbjerg Fyr til Bulbjerg, hovedsagligt gennem Nationalpark Thy, i alt en vandretur på ca. 90 km. Eleverne inddeles i grupper à 6. Grupperne er selvstyrende på hele turen, dog kan de altid kontakte lærerne, og lærerne tilser hver gruppe mindst en gang i døgnet, oftest mere. Grupperne bliver sammensat således, at de dækker flest mulige aspekter inden for styrke, humør, kortlæsning, madlavning, praktisk håndelag og sociale kompetencer.

 

Tur til Norge - efterskole

Norgestur

I løbet af vinteren tager hele skolen på lejrskole i Norge. Eleverne inddeles i grupper, som hver får en hytte at bo i. Hyttegrupperne har en hyttelærer tilknyttet, men det er hytteelevernes ansvar at få madlavning og rengøring til at fungere. Alle elever modtager undervisning i langrend – alt efter elevens individuelle niveau. Alle elever er på ski i løbet af dagen, nogle dage er der heldagsture, nogle dage er der andre tilbud som: snehuleovernatning, isbadning, skiskydning, isfiskning, skiorientering, skiløb uden for løjperne og kælkning / lege i vinterfjeldet.

Linjetur

Hvert linjefag har i afslutningen af skoleåret en tur, hvor der er tid til fordybelse og særlige oplevelser. Turen varer 4 dage og har i kraft af det enkelte linjefag fokus på oplevelser inden for dettes område.

Vandretur efterskole

Afslutningstur

Afslutningsturen strækker sig fra tirsdag til torsdag i den sidste uge, eleverne er på skolen. Turens formål er at give eleverne den sidste ultimative fælles oplevelsestur med masser af aktiviteter, lejrliv, hygge og socialt samvær.