Adventure

Bliv elev

Klik her!

Adventure

adventure efterskole - to drenge med redningsveste - Himmelbjergegnens Efterskole

På adventure efterskole er 2 og 2 nogle gange 5

Her er der gang i den. Vi specialiserer os i disciplinen adventurerace, hvor vi konkurrerer i naturen. Vi dyster i kajak, kano, terrænløb, svømning, mountainbike og meget mere i det fri. Her arbejder vi sammen i hold, og vi lærer, hvordan man skaber et team, der kan håndtere pressede situationer. Kan du lide at få pulsen op i det røde felt, og elsker du frisk luft, er vi klar til dig.

Adventure-underviserne er veluddannede instruktører i kano, kajak, klatring, MTB, idræt og svømning.

Til dig der gerne vil på
adventure-efterskole

Som adventure efterskole lægger vi på HNIE vægt på en meget alsidig undervisning. Eksempelvis kunne løb (orientering, terræn- og forhindrings-løb), mountainbike, svømning og kano/kajak indgå i undervisningen, og f.eks. brugen af GPS, holdsamarbejde og hjernegymnastik.

Du vil ikke blive ekspert på et enkelt område, men blive en alsidig idrætsudøver i god form, der forstår at samarbejde og nyder at konkurrere i og med naturen. Adventure foregår så vidt muligt i den flotte, kuperede natur omkring os, selvom vi et par enkelte gange ”sniger” os inden døre.

Som adventure-efterskole vægter vi team-samarbejde højt på linjen. I løbet af året vil vi arbejde ud fra forskellige holdsammensætninger, hvor hver enkelt skal bidrage med sine stærkeste sider og hjælpe sine holdkammerater og omvendt.

I løbet af skoleåret forventer vi at deltage i diverse adventureraces, og du vil desuden stifte bekendtskab med klatring, rulleskøjteløb, BMX, træningslære, navigation m.m.