Himmelbjergegnens.dk

  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
  • Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole
Ture

Introtur

introtur - Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole

Introturen er en 3 dages tur hvor man sammen med sin egen og en anden kontaktgruppe og 2 lærere drager ud i naturen. Dette kan fx foregå til fods, til vands i kano eller på cykel.

Formålet med turen er, at opnå et spirende sammenhold og venskab med sine nye kammerater, måske opleve lejrlivet for 1. gang og at klare dagens gøremål i det fri. Dette kan fx være madlavning på trangia, teltopslagning og optænding af bål. Turen afsluttes på en fælles lejrplads hvor alle skolens kontaktgrupper samles til fælles aktiviteter og overnatning.

Senest opdateret: Fredag, 23. marts 2012 14:06
 

3 døgns tur

Som en del af basisfriluftsundervisningen tager alle elever på en 3-døgnstur (2 overnatninger) i skolens lokalområde. Eleverne inddeles i grupper á 6, som hver især skal medbringe alt relevant udstyr. Overnatningspladserne er givet, men eleverne skal selv stå for vejvalg, mad, lejrslagning osv. Grupperne er 3 og 3 tilknyttet en lærer, som er med på turen.

 

Thytur

Som afslutning på basisfriluftsliv tager alle elever og 4 lærere på en 5-dages vandretur i Thy’s enestående natur. Turen går fra Lodbjerg Fyr til Bulbjerg, hovedsagligt gennem Nationalpark Thy, i alt en vandretur på ca. 90 km. Eleverne inddeles i grupper à 6. Grupperne er selvstyrende på hele turen, dog kan de altid kontakte lærerne, og lærerne tilser hver gruppe mindst en gang i døgnet, oftest mere. Grupperne sammensættes af lærerne i friluftsliv, idet grupperne skal være så stærke som muligt og dække flest mulige aspekter indenfor styrke, humør, kortlæsning, madlavning, praktisk håndelag og sociale kompetencer.

 

 

Norgestur

I uge 10-11 tager hele skolen på lejrskole i Norge. Eleverne inddeles i grupper på 6, som hver får en hytte at bo i. Hyttegrupperne har en hyttelærer tilknyttet. De skal selv stå for madlavning og rengøring samt få dagligdagen til at fungere. Alle elever modtager undervisning i langrend – alt efter elevens individuelle niveau. Alle elever er på ski i løbet af dagen, nogle dage er der heldagsture, nogle dage er der andre tilbud. Eleverne involveres i nogen grad i hyttegruppesammensætningen.

I Norge kan man prøve kræfter med følgende tilbud:

  • snehuleovernatning
  • isbadning, skiskydning og isfiskning
  • tur efter evne-princippet
  • fjeldreglerne om sikkerhed i vinterfjeldet
  • kortlæsning, vejfinding og skiorientering
  • skiløb udenfor løjperne
  • kortere og længere ture på ski
  • lege i vinterfjeldet
 

Linjetur

Hvert linjefag har i afslutningen af skoleåret en tur hvor der er tid til fordybelse og særlige oplevelser. Turen varer 4 dage og har i kraft af det enkelte linjefag fokus på oplevelser indenfor dettes område. Mulige oplevelser kunne fx være langtur til hest eller ridestævne, adventurerace mod andre efterskoler, klatring på klipper eller orienteringsløb ved Skagen.

 

Afslutningstur

Afslutningsturen strækker sig fra tirsdag til torsdag i den sidste uge eleverne er på skolen. Turens formål er, at give eleverne den sidste ultimative fælles oplevelsestur med masser af aktiviteter, lejrliv, hygge og socialt samvær.

 


Kalender

Gå til kalenderen

Vagttelefon

Forældre kan komme i kontakt med vagtlærer via SMS på 25 14 83 99, og vi vil så om nødvendigt ringe tilbage.

Teletaxa

Teletaxa til GlarboSkanderborg Kommune tilbyder en tilkaldetaxaordning som suplement til den lokale busrute. Man ringer mindst 2 timer i forvejen, og kan så blive kørt indenfor bestemte tidspunkter. Taksten er som bus (2 zoner).
Læs mere om teletaxaordningen.

Bus til skolen

Du kan se køreplanen for den lokale busrute som kører fra Ry til Glarbo her: Køreplan

I hverdagen kan skolebussen benyttes.

Søndag aften sørger skolen for en bus fra Ry station til skolen. Afgang kl. 20.45 fra Ry.

Røgfri skole

Himmelbjergegnens Natur og Idrætsefterskole er en røgfri skole.

 

Smileyordning