Nyhedsbrev - august 2011
Så er det godt 14 dage siden, vi modtog jeres barn her på efterskolen, og det er blevet tid til et lille nyhedsbrev.
Vi synes generelt, at vi er kommet rigtigt godt i gang med elevholdet. Det er selvfølgeligt tidligt at udtale sig endnu, men det virker til, at alle har været gode til at støtte hinanden her i den første tid, hvor man lige har skullet finde på plads på skolen, og alle har deltaget positivt og aktivt i de aktiviteter, de er blevet præsenteret for.
De første 2 uger har været introduktions-uger til de forskellige ting, der foregår på skolen. Den første uge handlede meget om det sociale, hvor vi var på en intro-tur sammen fra onsdag til fredag. Alle kontaktgrupper havde en god tur og så var vi faktisk meget heldige med vejret – indtil fredag morgen i hvert fald. Den anden uge har bestået af introduktion til køkkenet, værkstedet, hallen, fagene, Knøsgården osv., og så har de fleste elever også fået taget det, vi kalder ”det lille kajak-kort”.
På vores hjemmeside er der lagt billeder ud fra turen, men der er også mange andre gode billeder fra introugerne, som vi vil opfordre jer til at gå ind og se på: www.himmelbjergegnens.dk
Nu bliver det så hverdag, med mange boglige fag på skemaet, men der er også plads til idrætstimer, valgfag og friluftsliv. Friluftsliv kører som et obligatorisk forløb indtil efterårsferien, hvor man bruger hver onsdag på at være ude i naturen på forskellige måder. I små grupper, som er de samme hver onsdag, bliver der vandret, sejlet, cyklet og lavet mad på trangia, bål og i jordovn. Dette er en stor del af forberedelsen til de 2 næste ture, som eleverne skal på, nemlig 3-døgnsturen og Thy-turen.
Mht. til de boglige fag, så har vi i kalenderen fastlagt afleveringerne i de forskellige fag, så der stort set er en aflevering hver eller hver anden uge, skiftevis mellem sprogene, dansk og matematik. Som lærere vil vi gerne samarbejde med jer, også på dette punkt, og derfor vil vi gerne ringe og snakke med jer, hvis det viser sig, at jeres barn ikke får afleveret det, som han/hun skal.
Hvis der er information, der mangler i dette brev, er I jo altid velkomne til at kontakte skolen eller kontaktlæreren, og ellers så håber vi på at se jer til forældredagen d. 17.sep., hvor I både skal prøve kræfter med nogle af skolens aktiviteter, men også have en samtale med kontaktlæreren. Indbydelsen til forældredagen er lige på trapperne!
Til slut skal vi informere om, at vi nu har ændret i tidspunktet for skemaet fredag over middag. Da busplanen er blevet ændret hen over sommeren, har vi valgt at flytte på vores tidspunkter, så eleverne nu får fri kl. 14.30 i stedet for kl. 15.00. Så kan alle dem, der skal hjem med tog fra Ry, nemlig nå rutebussen (bus nr. 311) som går fra Glarbo 14.48. For eleverne betyder dette, at de ikke får så lang en middagspause om fredagen, da vi starter op med undervisningen tilsvarende tidligere, for at tilgodese, at vi bibeholder den samme mængde undervisning som oprindeligt planlagt.
Med venlig hilsen Lars og Anna-Mette
Husk: Skal I have fat på skolen om aftenen eller i weekenden, kan I enten ringe til skolens fastnet og så trykke for omstilling til vagttelefon, eller I kan ringe på det direkte vagtnr. som er: 25148399.
Senest opdateret: Onsdag, 14. september 2011 12:42
Nyhedsbrev forår 2011
Kære alle forældre
Så er det blevet tid til et lille forårs-nyhedsbrev, hvor vi bl.a. vil gøre jer opmærksomme på nogle af de anderledes dage (helligdage), som foråret bringer med sig.
Jeg vil starte med at gøre jer ekstra opmærksomme på, at vi har almindelige skoledage med undervisning de 3 dage op til påske (modsat folkeskolerne), så jeres barn får fri til påskeferien kl. 15.00 onsdag d. 20/4. Vores 9. klasse har endda et særligt program med temadage disse dage, skemaet er vedhæftet her:
|
Mandag
|
10. a
|
10. b
|
10. c
|
9. kl
|
Bemærkninger:
|
|
8.15-8.45
|
Fortælletime
|
Fortælletime
|
Fortælletime
|
Fortælletime
|
|
|
8.50-10.00
|
Dansk HF
Lok: 3
|
Reng. LF
|
Engelsk AM
Lok: 1
|
Temadag v LD
|
|
|
10.20-12.25
|
Tysk AF
Lok: 3
|
Tysk LL
Lok: 1
|
Bio LHS-til 12
Lok: Natur
|
Temadag v LD
|
|
|
12.30
|
|
|
|
|
Middagsmad
|
|
13.30-15.30
|
Oløb+ A+ H linje
|
Oløb+ A+ H linje
|
Oløb+ A+ H linje
|
Oløb+ A+ H linje
|
|
|
16.15-17.45
|
|
|
|
Fri!
|
|
|
Tirsdag
|
10. a
|
10. b
|
10. c
|
9. kl
|
Bemærkninger:
|
|
8.15-9.00
|
Fortælletime
|
Fortælletime
|
Fortælletime
|
Fortælletime
|
|
|
9.05-10.00
|
Kontaktgr.møde
|
Kontaktgr.møde
|
Kontaktgr.møde
|
Kontaktgr.møde
|
|
|
10.20-11.50
|
Elever fri
|
Elever fri
|
Elever fri
|
Elever fri
|
Pæd.rådmøde
|
|
12.30
|
|
|
|
|
Middagsmad
|
|
13.30-15.30
|
Dansk HF
Lok: 3
|
Fysik HJ
Lok: Natur
|
|
Temadag v. LS
|
|
|
15.45 -17.45
|
Fysik HJ
Lok: Natur
|
Mat. PM
Lok: 3
|
Dansk LD
Lok: 1
|
Temadag v. LS
|
|
|
Onsdag
|
10. a
|
10. b
|
10. c
|
9. kl
|
Bemærkninger:
|
|
8.15-10.00
|
Mat. LF
Lok: 3
|
Fysik HJ
Lok: Natur
|
Dansk LD
Lok: 1
|
Temadag v HF
|
|
|
10.20-11.55
|
Fysik HJ
Lok: Natur
|
Tysk LL
Lok: 3
|
Engelsk AM
Lok: 1
|
Temadag v HF
|
|
|
12.00 - 13.00
|
|
|
|
|
Middagsmad
|
|
13.00-14.25
|
Hovedrengør.
|
Hovedrengør.
|
Hovedrengør.
|
Hovedrengør.
|
|
|
14.30- 15.00
|
Afslutning som en fredag
|
Afslutning som en fredag
|
Afslutning som en fredag
|
Afslutning som en fredag
|
|
Siden vinterferien har der ikke været valgfag, men der har i stedet været påsat flere timer til linjefagene. Deudover har vi også haft Norges-forberedelse som et særskilt fag på skemaet.
Vi føler, overordnet set, at vi har et godt og nu sammentømret elevhold. Især på Norges-turen synes jeg, det blev tydeligt, at jeres børn var villige til at gøre en indsats for fællesskabet. Både når der skulle laves mad ude i hytterne, men også for det store fællesskab på samlingerne. Det skal dog nævnes, at vi til stadighed arbejder med at der skal være ro til kollektive beskeder, og da det er et tilbagevendende emne, vi bliver nødt til at tage op, må I gerne hjælpe os her, med evt. at tale om det derhjemme også.
Ellers vil foråret bære præg af de mange helligdage og små ferier, samt faglærernes iver for her imellem at nå pensum inden eksamen. I skal være opmærksomme på, at vi ikke har undervisning fredag efter Kr. Himmelfartsdag, derimod undervisning søndag d. 29. maj, fra kl. 14 - 20, som efter et normalt fredagsskema:
|
Tidspunkt
|
10a
|
10b
|
10c
|
9
|
|
14 – 15.45
|
Tysk / AF
|
Tysk / LL
|
Matematik / PM
|
Matematik / GG
|
|
16 – 17.25
|
Matematik / LF
|
Matematik / PM
|
Engelsk / AM
|
Tysk / LL
|
|
K 17.30
|
Middag
|
Middag
|
Middag
|
Middag
|
|
18.15 – 19.45
|
Biologi / PM
|
Dansk / MG
|
Rengøring / HF
|
Samf/his. / LD
|
Anderledes arrangementer
I løbet af foråret er der også andre forskellige arrangementer på programmet. Hele skolen skal en dag til Fuglsø-stævnet d. 17/5, hvor der skal dystes mod andre skoler i mange forskellige sportsdiscipliner. Senere afholder vi også en 4.klasse-dag d. 1/6, hvor de lokale skolers 4. klasser kommer på besøg (180 små elever), og så skal vores elever føre dem igennem et program, som de selv har været med til at lave. Forberedelsen til denne dag, foregår i linjefagene, og det bliver også aktiviteter, der svarer til linjerne, som 4. klasse eleverne skal introduceres for denne dag.
Sidst i maj (uge 21) kommer der en 4-dages linjetur, som en slags afslutning af linjerne, hvor eleverne skal forvente, at mange af turene vil indeholde et højt aktivitetsniveau, samt at der vil blive brug for friluftsudstyret til overnatninger mm. I denne forbindelse skal det også nævnes, at der vil være en afslutningstur i den sidste uge vi har jeres barn her, og her vil der også blive brug for alt udstyret (rygsække, soveposer mm.) og alle cyklerne skal være i orden til denne tur.
Senere på foråret vil vi sende jer endnu et nyhedsbrev, med informationer om både de skriftlige og mundtlige prøver.
Med venlig hilsen
Anna-Mette Fischer, viceforstander
på vegne af alle os på HNIE
Nyhedsbrev vinter/forår 2011
Norge
Så er det blevet forår – ifølge kalenderen, men her på HNIE er vi stadig i vinterhumør, for nu er vi rigtig begyndt at glæde os til vores Norges-tur. Mange af aftenaktiviteterne går med at preparere ski eller sy gravehandsker, inderposer mm. Det bliver lidt specielt for os, at skulle af sted til Norge i år, da vi har haft så meget sne herhjemme, men så regner vi med, at eleverne er i ski-form, og at vi derved får en dejlig tur, med udfordrende oplevelser og ingen skader!
Vi drager af sted onsdag d. 9. marts sidst på eftermiddagen, og er hjemme igen fredag d. 18. marts, ca. kl. 11.00. Eleverne kan forvente at have weekendfri omkring kl. 13.00. Husk, at denne weekend er en hjemrejseweekend.
Helligdage og undervisning
Vi vil også gerne gøre jer ekstra opmærksomme på, at vi har almindelige skoledage med undervisning de 3 dage op til påske (modsat folkeskolerne), så jeres børn får fri til påskeferien kl. 15.00 onsdag d. 20/4.
Ellers vil foråret bære præg af de mange helligdage og små ferier, samt faglærernes iver for her imellem at nå pensum inden eksamen. I skal være opmærksomme på, at vi ikke har undervisning fredag efter Kr. Himmelfartsdag, derimod undervisning søndag d. 29. maj, fra kl. 14 - 20, som efter et normalt fredagsskema.
Anderledes arrangementer
I løbet af foråret er der også andre forskellige arrangementer på programmet. Hele skolen skal en dag til Fuglsø-stævnet d. 17/5, hvor der skal dystes mod andre skoler i mange forskellige sportsdiscipliner. Senere afholder vi også en 4.klasse-dag d. 1/6, hvor de lokale skolers 4. klasser kommer på besøg (180 små elever), og så skal vores elever føre dem igennem et program, som de selv har været med til at lave. Forberedelsen til denne dag, foregår i linjefagene, og det bliver også aktiviteter, der svarer til linjerne, som 4. klasse eleverne skal introduceres for denne dag.
Sidst i maj kommer der en 3-dages linjetur, som en slags afslutning af linjerne, hvor eleverne skal forvente, at mange af turene vil indeholde et højt aktivitetsniveau, samt at der vil blive brug for friluftsudstyret til overnatninger mm.
Senere på foråret vil vi sende jer endnu et nyhedsbrev, med informationer om både de skriftlige og mundtlige prøver.
Med venlig hilsen
Anna-Mette Fischer, viceforstander
på vegne af alle os på HNIE
Nyhedsbrev til skolekredsen HNIE's venner
Så er det igen tid til at sende et nyhedsbrev ud til alle jer medlemmer af HNIE's skolekreds. Det er første gang, vi sender nyhedsbrevet ud elektronisk, så det er jo en lille revolution i sig selv! Vi håber I har kunnet åbne denne fil, og også de vedhæftede billeder.
Jubilæum
Den 21. august 2010 blev skolens 25 års jubilæum fejret, et år "forsinket", men ikke desto mindre med godt humør og gensynsglæde. Fremmødt var ca. 400 deltagende gamle elever, og derudover deltog nuværende og tidligere personale samt bestyrelsesmedlemmer. Programmet startede om eftermiddagen, hvor tidligere elever kunne mødes med deres respektive årgange, få en snak eller lave nogle af de samme aktiviteter, som dengang de gik her.
Festmiddagen startede kl. 18, og der blev sunget jubilæumssang samt holdt tale. Peter Monrad var aftenens festtaler, og udover at være klædt ud som julemand, kom han ind på mange både seriøse og sjove anekdoter fra skolens historie.
Jeg har vedhæftet billeder fra festen samt jubilæumssangen, som er skrevet til skolen af Kis og Hans Holm.
Årets gang
Vi har plads til 112 elever, og da en enkelt sprang fra i sommerferien, startede vi skoleåret med 111 elever, hvilket vi var godt tilfredse med. Vi er nu allerede mere end halvvejs gennem skoleåret, og kan se tilbage på nogle gode stunder. Fx var efterårets Thy-tur en god oplevelse, for både elever og lærere. Vi var heldige med et dejligt vejr, og derudover fik vi lidt omtale i lokale medier, da TV2 Nordjylland i samarbejde med Nationalparken Thy var ude at interviewe samt filme vores elevers færden i naturen. Eleverne fik stor ros for at være kyndige friluftsfolk, så det er vi jo meget stolte af.
Vi har desværre også måttet sige farvel til en del elever i år, som ikke lige har syntes at det med efterskole var noget for dem, men vi har dog også optaget nye elever et stykke inde i skoleåret. Vi er glade for at være i den dejlige situation, at skolens 10. klasser til næste skoleår er fyldt op, og der er kun enkelte ledige pladser tilbage til 9. klasses elever.
Nye tiltag
Vi er for tiden i gang med at renovere Drengegangen - lige nu er det værelserne der står for skud, men derefter er det baderum og toiletter, der skal renoveres. Vi glæder os til at se det færdige resultat, og når Drengegangen er færdig, må vi så se på, om der er råd til at renovere eller bygge endnu mere. Sikkert er det i hvert fald, at Frederiks Hus ikke holder for evigt!
I tråd med at der bliver færre elever/ungdomsårgange de kommende år, og at der er blevet flere efterskolepladser, så er vi blevet klar over, at vi skal til at kæmpe lidt mere for at få nok elever. Derfor er vi begyndt at tænke i markedsføring, og vi har rådspurgt os med forskellige eksperter indenfor det område. Det vi bl.a. er kommet frem til er, at det er på tide, at skolen får et nyt logo. Så vi har nedsat et udvalg, der har kigget på både logo, men også andre måder hvorpå vi kan markedsføre os. Så I kan godt glæde jer til den kommende tid – logoet håber vi på at kunne præsentere det til sommer, og samtidig arbejder vi også på at få en officiel facebook-side, som efter planen skal opdateres jævnligt med alle de små og store ting fra efterskolens daglige liv, og som eleverne også selv kan hjælpe med at opdatere. Når denne side er klar, sender vi selvfølgelig besked til jer, så I kan trykke "synes godt om" og derved få nyheder lige ind på jeres facebook-profil, hvis I har en sådan.
Generalforsamling
Som medlemmer af skolekredsen har I mulighed for at gøre jeres indflydelse gældende til den årlige generalforsamling. Vi håber derfor på, at se rigtig mange af jer til skolens generalforsamling torsdag d. 14. april fra kl. 19.00 til ca. 21.00. I vil i løbet af aftenen blive budt på et let traktement, og hvis I har lyst til en rundvisning, er der også mulighed for det efter mødet.
I vil få en særskilt indkaldelse til generalforsamlingen, med dagsorden osv. når vi nærmer os datoen.
På vegne af HNIE's bestyrelse og ledelse – Anna-Mette Fischer, Viceforstander
Vedhæftet: billeder fra jubilæumsfesten samt dagligdagen
Nyhedsbrev til Skolekredsen HNIE's venner
NYT TILTAG
Som noget nyt har vi valgt at sende et halvårligt nyhedsbrev ud til alle medlemmerne af vores skolekreds. Dette ville vi gerne gøre elektronisk, men da vi ikke har alle jeres mailadresser, kommer brevet her med det gammeldags postbud.
Vi vil gerne, om I vil sende en mail, med jeres mailadresse, til pågældende:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
, hvis I fortsat er interesseret i at modtage et nyhedsbrev, da de fremover kun vil blive sendt ud elektronisk.
BYGNINGER
Der er sket meget på HNIE inden for de sidste år. Der er blevet bygget en helt ny opholdstue i forlængelse af Direktøren og Hemsegangen, samtidig med at disse områder er blevet stærkt renoverede. I opholdsstuen har vi indrettet os med billiardbord og bløde sofaer, og det giver anledning til megen hygge.
Skolen har nu plads til 112 elever, og dette er uden at benytte Undervandrehytten. Skolen vil gerne fortsat renovere, og prøve at følge med tiden, men det er også vigtigt for os, at bibeholde skolens atmosfære, så det må ikke ske for stærkt, hvilket der heller ikke er fare for, når nu økonomien skal følge med.
I sommers fik vi også indlagt trådløst netværk over hele skolen, så eleverne kan bruge dette, både som et arbejdsredskab i forbindelse med undervisningen, men også som en kontaktform til familie og venner derhjemme. De fleste af eleverne har efterhånden deres egne pc'er med, og det fungerer fint, selvom vi selvfølgelig engang imellem må debattere fordele og ulemper med eleverne om for meget brug af pc, hvorfor vi også har valgt at slukke for netværket om natten!
LINJEFAG
Skolen har 4 linjefag (igen, efter et kort eventyr med et 5. linjefag, fodbold). Linjefagene hedder nu: Islandshestelinjen, Adventure-linjen, Orienterings-linjen og Outdoor-linjen. Sidstnævnte linje har vi lige været ved at lave en skarpere profil på, deraf navneændringen fra friluftsliv til outdoor. Men I kan jo gå ind på skolens hjemmeside: www.himmelbjergegnens.dk og læse meget mere om linjernes indhold, og skolens gøren og laden i det hele taget.
JUBILÆUM
Sidste sommer skulle skolen egentlig have holdt en 25 års jubilæumsfest, men grundet de tragiske omstændigheder i forbindelse med Ove Gasbjergs sygdom og død, valgte vi at udskyde feste til i år. Jubilæumsfesten er sat til d. 21. august, og vi er spændte på, hvor mange der vil bakke op om festen. Alle tidligere elever er forsøgt fundet og e-mailet til, og man kan tilmelde sig og se mere på hjemmesiden. I skrivende stund er der ikke indløbet så mange tilmeldinger endnu, men mon ikke der kommer mange i sidste øjeblik?
SKOLEN I ØVRIGT
Der har i medierne været en del snak om efterskoler, der får sværere og sværere ved at få fyldt skolen op med elever. Lige inden jul, kunne vi også mærke et snært af denne "krise", da vi ikke havde samme antal optagne elever til næste skoleår, som vi plejede på dette tidspunkt. Men vi prøvede at yde lidt ekstra på diverse fronter, og her i foråret er der kommet mange tilmeldinger ind, så vi nu næsten er fyldt op til det kommende skoleår.
Da Ove blev syg sidste forår, blev daværende viceforstander Lars Fey konstitueret forstander, og efter sommerferien blev han fastansat som skolens forstander. Tidligere lærer Anna-Mette Fischer, er siden blevet viceforstander, og de fungerer som skolens daglige ledelses-team, godt hjulpet af bestyrelsen og skolens administrative personale; Gitte (Sekretær), Mette (Køkkenchef) og Lars (Pedel).
Vi håber at se mange af jer til skolens generalforsamling d. 28. april (indkaldelse er sendt ud med andet brev). Hvis du har lyst til at deltage, vil vi af praktiske årsager gerne have en tilbagemelding, senest d. 21. april til enten Lars Fey på:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller undertegnede.
Det næste nyhedsbrev forventes udsendt i oktober. På gensyn!
På vegne af HNIE's bestyrelse og ledelse - Anna-Mette Fischer, Viceforstander
Senest opdateret: Onsdag, 14. september 2011 12:42
|